Forside Profil Nyheder Sporten Sponsorer Bozita Robur Brugt sælges

Profil


Navn:

Søren Krelskov



Født:

1969



Civilt:

Gift med Anette

og sammen har vi datteren Stephanie



Bopæl:

Them



Beskæftigelse:

Autoelektriker på DAB Buscenter i Silkeborg


Efter 10 år på Bryrup skole og et år på Silkeborg handelsskole, var det nok med alt det skoleri,

så jeg søgte ind i flyvevåbnet i 1987, hvor jeg gjorde tjeneste en Eskadrille 534 indtil dens

lukning i 2005. Fra 1996 var det dog på rådighedkontrakt, da jeg valgte at tage en civil

uddannelse. Det blev hos det daværende Scania Busser Silkeborg som autoelekrikker. Siden

2000 har jeg været ansat på DAB Buscenter Silkeborg.

 

Alt det med hundene startede da jeg mødte Anette 1988, for med Anette fulgte også hunden

Freja, en Siberian Husky. Freja døde desværre af en blodprop i hjertet i en alder af kun seks år.

Vi var enige om at skulle have hund igen, men hvilken race? For mig var det enten en Siberian

Husky eller ingen hund. Det blev Siberian Huskyen Jena og derved startede vores gang i

slædehundenes verden.

 

Da man i midten af 90'erne snakkede om at indfører Velo-klassen (cykel), tænkte jeg, "de er

gale i hovedet".

Efter vi havde fået Stephanie og endnu en hund, Laika, skulle - det der - Velo prøves. Med

Jena, lånt hund og mountainbike var jeg klar. Jeg var fanget af det fra første tur, så nu

skulle der køres Velo og vi fik vores tredje hund, Inalu.

 

I 1998 debuterede jeg til løbet i Gråsten med Jena og Laika, stadigt på lånt mountainbike.

Jeg blev nr. 4 - ud af 5. Det var på tide at få sin egen mountainbike.

 

2001 fik vi Lupo, så begyndte der at komme fart på.

 

Mange som kun har en eller to Siberian Husky starter med at køre Velo, men i takt med at de

får flere hunde skifter til at køre med vogn. Men som en af de få, forsætter jeg på

mountainbiken, som for mig er det eneste rigtige.

 

Har du en hund eller to, en mountainbike og en cykelhjelm og sidder med lysten til at prøve -

så gør det! Men pas på! Du bliver "bidt" af det! Det kræver ingen tilladelse, at cykle med sin

hund(e) i de Danske Statsskove.

 

Vi ses på sporet.