Forside Profil Nyheder Sporten Sponsorer Bozita Robur Brugt sælges

 

Traditionen tro blev der trænet

i Gludsted Plantage tirsdag

efter arbejde.

 

Kunne også konstaterer, at vi

går lysere tider i møde, da jeg

ikke fik brug for min nyopladet

halogenlampe. 



Der blev trænet med 5-spandet med Oshota og Angel i lead. Efter godt 3,5 km. måtte Angel

vige pladsen for Trinity, da hun ikke kunne bevare koncentrationen. Godt man har lært

hundene at stå, når man skal forlade en 35 kg. let vogn for at bytte om på to hunde.

Det blev til 9,4 km.

 


Fredag blev der trænet i Nørlund Plantage, også denne gang med 5-spandet. Der blev kørt samme tur som sidste fredag, men i modsætning til; kraftig vind, våd og tungt spor, var sporet og vejret tørt og luftigt. En kanon tur, hvor vi mødte Jan "head on" uden problemer, selvfølgelig.

De 10,4 km. blev kørt 6 min. hurtigere end i sidste uge.



 

Lørdag var det planen, at Stephanie skulle med i skoven

og køre med 3-kløveret; Quincy, Shadow og Trinity,

mens jeg skulle køre 2 x mountain bike.

Men sådan gik det ikke, Stephanie blev hjemme og jeg

måtte selv af sted.

 

 

Ny plan: Første tur med 5-spand bestående af

3-kløveret samt Lupo og Kato efterfulgt af tur med

Oshota og Angel på mountain bike. 

 

 

Det var første gang i lang tid, at Quincy og Trinity var i

lead foran vogn, men det gik over alt forventning også

Lupo og Kato var på banen igen.

Vi gennemførte de 7,2 km. uden problemer.




At spænde Oshota og Angel foran mountain biken alene har sine udfordringer, men det

lykkedes og vi kom af sted.



 

Efter ca. 1,5 km. skulle vi over et vejkryds, farten var 32 km/t., og der blev kommanderet "frem". De gik frem uden problemer, men det fik gang i tankerne. Tænk sig, hvis de midt i krydset, besluttede sig for at dreje, det vil give knubs, av… At cykle i høj fart med to hunde kræver tillid.






Den høje fart fortsatte, efter 4,4 km. var snittet 30,0 km/t., efter 6,7 km. var det 29,0 km.

og slutteligt efter 7,2 km. var gennemsnittet 28,8 km/t.