Selen

Det blev ikke opdaget før 1957, og frem til 1971 viste man kun lidt om de vigtigste funktioner.

Selen indgår som en aktiv del af enzymet glutathion peroxidase, en kraftfuld antioxidant, som

neutraliserer peroxider - farlige metabolitter, der dannes, når fedt bliver harsk, oxyderer.

Selen og E-vitamin samarbejder om beskyttelse af vores celler mod oxidativ stoffer.

Oprindeligt troede man, at de kunne erstatte hinanden, men senere forskning viste, at de

arbejdede sammen, men havde forskellige effektive områder.  Kombinationen af vitamin E,

vitamin C og selen supplerer hinanden og udgør derfor et meget stærkt system af

antioxidanter.

Selen er giftigt i høje doser, og natriumselenit og natriuselenat, der er traditionelle

selentilsætningsstoffer i fødevarer og foder er i sig selv meget giftige forbindelser, hvilket har

betydet, at man længe har været forsigtig med at anbefale brugen af selen.

Man har dog opdaget, at selen hos mennesker og dyr er i høj grad afhængig af mængden af

selen der findes i vores jord. Dele af Europa og Sverige har meget lav selen indhold, som viser

sig ved selen indholdet i vores kroppe. Det har også vist sig, at optimal selen indhold i

kroppen er meget højere end tidligere antaget. Selen indholdet i blodet på vilde fugle har vist

sig at være på, hvad der tidligere blev betragtet som giftige niveauer, hvilket indikerer, at

man har undervurderet behovet for selen.  Der er i dag to godkendte organiske selen tilskud,

hvoraf en selengær, der er tilgængelig og ikke er så giftigt som tidligere selentilskud

(natriumselenit).

Det har bevist sig, at selen har en beskyttende virkning mod mange af nutidens såkaldte

velfærd sygdomme, som også gælder for vores kæledyr og tilførslen af selen er en moderne

måde at tilføje antioxidanter i Robur.