Forside Profil Nyheder Sporten Sponsorer Bozita Robur Brugt sælges

 

 

 

For første gang i år, er det

lykkedes at træne tre gange -

i samme uge…



Tirsdag stod den på træning i Gludsted Plantage efter arbejde i skumringen. Det er en ubeskrivelig fed oplevelse at køre med hunde i tusmørke.

Var spændt på, hvordan turen skulle blive, da hundene i sidste weekend havde glemt, hvordan man drejer. Men de kørte de 9,4 km. uden de mindste unoder.



 

Det var også i Gludsted Plantage, at lørdagens træning foregik. Det var lykkes at lokke Stephanie med, da det meste af isen var væk. Hun havde veninden Mille med, som skulle have sin debut på hundevogn.

Med 4 hunde fløj de af sted med sne i ansigtet, vind i håret og stort smil. Smilet var der stadigt efter de 6 km.






Selv tog jeg en tur på mountain biken med Oshota og Angel. De gav den gas fra start og ænsede ikke, at der var is i svingene.

Vi holdt et frisk tempo og de drejede på kommando, lige indtil sidste sving. Vejen delte sig i et Y, jeg kommanderede "højre", og hunde trak mod højre.



I sidste øjeblik, gav Angel Oshota en skulder og de var på vej mod venstre. I løbet af et par nano sekunder, blev der kommanderet et forståeligt "HØJRE", klikket ud af den ene pedal og bremset så meget ned, at vi kunne taget svinget til højre uden at stoppe.


7,2 km. med 27,3 km/t.



Ugens sidste træning foregik i Stendal Plantage med 7-spandet. Sporet var ret udfordrende, da der flere steder er dybe traktorspor som var frosne. Men hvad betyder det, når luften var -4, himlen blå, solen skarp og hundene ligeså.


8,1 km. og 40 højdemeter på den midtjyske hede.